Guides → Fondsansøgning

Komplet guide til fondsansøgning i Danmark

Denne guide tager dig gennem hele processen fra den første research til den dag du sender ansøgningen afsted. Du får konkrete råd, tjeklister og links til vores specialguides, så du kan skrive en ansøgning der skiller sig ud.

1. Hvad er en fondsansøgning?

En fondsansøgning er et skriftligt dokument, hvor du beder en fond eller et legat om økonomisk støtte til et konkret formål. Det kan være alt fra en kulturforenings teateropsætning til et forskningsprojekt på et universitet eller en social indsats i lokalsamfundet. Fonden bruger din ansøgning til at vurdere, om dit projekt matcher deres uddelingsområde, og om du har en realistisk plan for at føre det ud i livet.

I Danmark findes der næsten 5.000 fonde, der tilsammen uddeler milliarder af kroner hvert år. Mange af disse midler går uberørt hen, fordi potentielle ansøgere ikke kender fondene, eller fordi deres ansøgninger ikke lever op til kravene. En velskrevet fondsansøgning øger dine chancer markant — ikke fordi det handler om flotte ord, men fordi det viser fonden, at du har en gennemtænkt plan og kan forvalte deres midler ansvarligt.

En typisk fondsansøgning består af følgende elementer:

• Projektbeskrivelse: Hvad vil du gøre, hvorfor er det vigtigt, og hvem får gavn af det?
• Budget: Hvad koster projektet, og hvordan fordeler udgifterne sig?
• Tidsplan: Hvornår starter og slutter projektet, og hvad sker der hvornår?
• Baggrund: Hvem er du eller din organisation, og hvorfor er I de rette til at gennemføre projektet?
• Bilag: CV, anbefalinger, vedtægter, regnskaber — alt der underbygger din troværdighed.

Resten af denne guide gennemgår hvert trin i detaljer, så du kan bygge en ansøgning der rammer rigtigt.

2. Forberedelse: Research fonden grundigt

Den største fejl ansøgere begår er at sende den samme ansøgning til alle fonde. Hver fond har sit eget formål, sine egne prioriteter og sin egen kultur. Inden du skriver et eneste ord, skal du forstå fonden du søger hos. Det er her, de fleste ansøgninger vinder eller taber.

Start med at læse fondens vedtægter og årsrapport. Vedtægterne fortæller dig præcis, hvilke formål fonden må støtte. Årsrapporten viser, hvilke projekter de faktisk har givet penge til det seneste år. Sammenlign de to: nogle fonde har brede vedtægter, men uddeler i praksis kun inden for en smal niche. Det er den faktiske uddelingspraksis, du skal matche.

Tjek også disse punkter, før du begynder at skrive:

• Ansøgningsfrist: Mange fonde har faste frister 1-2 gange årligt. Andre modtager løbende. Planlæg mindst 4-6 uger før fristen.
• Ansøgningsmetode: Skal du sende per email, bruge fondens eget online-system, eller sende med fysisk post?
• Beløbsramme: Hvad er fondens typiske bevillingsbeløb? Søg ikke 500.000 kr. hos en fond der typisk giver 20.000 kr.
• Krav til bilag: Kravene varierer enormt. Nogle fonde vil have detaljerede budgetter og CV'er, andre vil kun have en kort beskrivelse.
• Fondens sprog og tone: Læs fondens hjemmeside og tidligere bevillinger. Er de formelle eller uformelle? Tilpas din tone derefter.
• Tidligere bevillinger: Har fonden støttet lignende projekter? Hvis ja, er det et godt tegn. Hvis ikke, overvej om dit projekt reelt passer.

Et godt værktøj til research er vores guide til at finde fonde og legater, der gennemgår søgestrategier, databaser og vurderingskriterier. Du kan også bruge Fondsmatch's søgefunktion til at filtrere blandt over 7.400 legater efter kategori, beløb og metode.

Brug 30-60 minutter på research per fond. Det lyder som meget, men det er langt mere effektivt end at sende 20 generiske ansøgninger. En målrettet ansøgning til den rette fond slår 10 tilfældige ansøgninger hver gang.

3. Projektbeskrivelsen — kernen i din ansøgning

Projektbeskrivelsen er det vigtigste element i din fondsansøgning. Det er her, du overbeviser fonden om, at dit projekt er værdigt til støtte. En god projektbeskrivelse besvarer tre fundamentale spørgsmål: Hvad vil du gøre? Hvorfor er det vigtigt? Og hvordan vil du gøre det?

Start altid med dit "hvorfor". Fonden vil vide, hvilket problem du løser, eller hvilken mulighed du griber. Vær konkret: "Vi vil reducere ensomhed blandt ældre i Aarhus" er stærkere end "Vi vil lave et projekt om ældre". Brug tal og data til at underbygge behovet, fx "37% af danskere over 80 år føler sig ensomme ifg. Ældresagen".

En stærk projektbeskrivelse indeholder typisk disse elementer:

• Baggrund og behov: Hvilket problem løser du? Hvem er målgruppen? Hvor stort er behovet?
• Formål og mål: Hvad vil du opnå helt konkret? Brug SMART-mål (Specifikke, Målbare, Ambitiøse, Realistiske, Tidsbestemte).
• Aktiviteter: Hvad gør du i praksis? Beskriv de konkrete handlinger, ikke bare intentioner.
• Tidsplan: Hvornår starter og slutter projektet? Opdel i faser med milepæle.
• Målgruppe: Hvem får gavn? Hvor mange mennesker når du? Hvordan rekrutterer du deltagere?
• Evaluering: Hvordan måler du, om projektet lykkedes? Hvilke indikatorer bruger du?
• Bæredygtighed: Hvad sker der, når fondsstøtten løber ud? Kan projektet leve videre?

En hyppig fejl er at være for abstrakt. Skriv ikke "Vi vil skabe værdi for lokalsamfundet". Skriv i stedet "Vi afholder 12 månedlige fællesspisninger for 40 borgere i Gellerup, faciliteret af 8 frivillige, med fokus på tværkulturel dialog". Jo mere konkret du er, jo lettere er det for fondens bestyrelse at se projektet for sig — og sige ja.

Læs vores detaljerede guide til projektbeskrivelsen for 7 nøgleelementer og annoterede eksempler fra kultur, forskning og socialt arbejde.

4. Budget: Vis at du har styr på økonomien

Budgettet er fondens tryghedstjek. Det viser, at du har tænkt projektet igennem helt ned til kroner og ører, og at du kan forvalte deres penge forsvarligt. Et rodet eller urealistisk budget er en af de hurtigste veje til et afslag — også selvom dit projekt ellers er fremragende.

Et godt budget har to sider: udgifter og finansiering. Udgiftssiden viser, hvad projektet koster i detaljer. Finansieringssiden viser, hvor pengene kommer fra — herunder hvad du søger hos denne fond, hvad du har søgt andre steder, og hvad du selv bidrager med (egenfinansiering).

Følg disse principper for et troværdigt budget:

• Specificer hver post: Skriv ikke bare "materialer 50.000 kr.". Skriv "træplanker 15.000 kr., maling og pensler 8.000 kr., værktøj 12.000 kr., sikkerhedsudstyr 5.000 kr., transport 10.000 kr."
• Brug realistiske priser: Indhent tilbud eller brug markedspriser. Fonden kan gennemskue oppustede tal.
• Vis egenfinansiering: Fonde vil næsten altid se, at du selv bidrager. Det kan være frivillig arbejdskraft, lokaler, udstyr eller kontante midler.
• Balancer budgettet: Udgifter og finansiering skal gå lige op. Hvis der er et gab, forklar det.
• Medtag uforudsete udgifter: En post på 5-10% til uforudsete udgifter viser realisme, ikke slaphed.
• Undlad lønninger, hvis muligt: Mange fonde er tilbageholdende med at finansiere lønninger. Hvis lønninger er nødvendige, forklar tydeligt hvorfor.

Et eksempel på en budgetstruktur for et kulturprojekt:

På Fondsmatch kan du bruge vores budgetguide med skabeloner til kultur, forskning, socialt arbejde og startup-projekter. Når du opretter en ansøgning på platformen, kan du vælge en budgetskabelon og tilpasse den direkte.

5. Motiveret ansøgning vs. projektansøgning

Mange ansøgere blander de to typer sammen, men der er en vigtig forskel. En projektansøgning handler om et konkret projekt: hvad skal der ske, hvem får gavn, hvad koster det, og hvornår er det færdigt. En motiveret ansøgning handler mere om dig som person: hvem er du, hvad er din baggrund, og hvorfor fortjener du denne støtte.

Projektansøgninger er den mest almindelige type ved større fonde. De krav vi har gennemgået ovenfor — projektbeskrivelse, budget, tidsplan, evaluering — er alle kendetegn for en projektansøgning. Her er det projektet der er i centrum, og du er et middel til at realisere det.

Motiverede ansøgninger bruges typisk ved:

• Studielegater: Du søger støtte til din uddannelse og skal begrunde, hvorfor du er en værdig modtager.
• Rejselegater: Du skal forklare dit formål med rejsen og hvad du bringer hjem.
• Individuelle kunstnerstøtte: Du skal vise din kunstneriske praksis og behovet for støtte.
• Små legater: Mange mindre legater beder kun om en motiveret ansøgning på 1-2 sider.

I en motiveret ansøgning er det afgørende at være personlig uden at være privat. Forklar din baggrund, din motivation og dit mål — men hold det relevant for legatets formål. En god tommelfingerregel: alt du skriver skal besvare spørgsmålet "Hvorfor skal netop du have denne støtte?". Undgå generiske formuleringer som "Jeg er meget motiveret" eller "Det ville betyde utrolig meget for mig". Vis det i stedet gennem konkrete eksempler.

Læs vores guide til den motiverede ansøgning for 3 annoterede eksempler og en fast struktur du kan følge.

6. Skriveprocessen: Sådan formulerer du dig

God fondsansøgningsskrivning handler ikke om akademisk sprog eller flotte vendinger. Det handler om klarhed, konkrethed og troværdighed. Fondsbestyrelser læser hundredvis af ansøgninger og bruger ofte kun 5-10 minutter per ansøgning. Din opgave er at gøre det så let som muligt for dem at sige ja.

Her er de vigtigste skriveregler for fondsansøgninger:

• Skriv aktivt: "Vi afholder 12 workshops" i stedet for "Der vil blive afholdt 12 workshops". Aktivt sprog viser handlekraft.
• Vær konkret: Brug tal, datoer og navne. "I september 2026 lancerer vi et 6-måneders program for 30 unge" slår "Vi vil snart starte et program for unge".
• Undgå buzzwords: Ord som "synergi", "bæredygtighed", "innovation" og "helhedsorienteret" er udslidte. Hvis dit projekt er innovativt, vis det gennem beskrivelsen — lad være med bare at skrive ordet.
• Brug fondens eget sprog: Hvis fonden skriver om "borgerinddragelse", så brug det ord — ikke "community engagement" eller "participatorisk design".
• Kort er stærkere: Skriv korte sætninger. Maksimalt 20 ord per sætning som tommelfinger. Hver sætning skal have en pointe.
• Start med det vigtigste: Sæt konklusionen først. "Vi søger 75.000 kr. til at etablere en lektiehjælpscafe for 50 børn i Nørrebro" — ikke to afsnit om baggrunden før du kommer til sagen.
• Undgå negationer: Skriv hvad du vil gøre, ikke hvad du ikke vil gøre. Positivt sprog skaber tiltro.

En god fremgangsmåde er at skrive et første udkast hurtigt uden at redigere. Få alle dine tanker ned på papir. Lad det ligge en dag, og læs det så med friske øjne. Slet alt der ikke direkte støtter din sag. De fleste ansøgninger bliver bedre af at fjerne tekst, ikke tilføje.

Hvis du er usikker på strukturen, kan du bruge vores fondsansøgning-skabelon som udgangspunkt. Skabelonen giver dig en fast struktur med alle de sektioner fonde forventer, så du kun skal fokusere på indholdet.

Vil du undgå de mest udbredte faldgruber? Læs vores guide til 10 typiske fejl i fondsansøgninger med før- og efter-eksempler på hver fejl.

7. Send og følg op

Når din ansøgning er færdig, er det fristende at sende den afsted med det samme. Modstå den fristelse. Brug en tjekliste, og bed en kollega eller ven om at læse den igennem. Et frisk par øjne fanger fejl og uklarheder, du selv er blind for.

Før du sender, gennemgå denne tjekliste:

• Er alle fondens krav opfyldt? (Format, længde, bilag, underskrifter)
• Er budgettet balanceret, og stemmer totalerne?
• Er der stavefejl eller grammatiske fejl?
• Har du nævnt fondens navn korrekt? (En klassisk fejl: at sende med en anden fonds navn)
• Er PDF'en formateret pænt med læsbare skrifttyper?
• Er alle bilag vedlagt og i det rigtige format?
• Har du overholdt ansøgningsfristen med god margin?

Send altid din ansøgning mindst 2-3 dage før fristen. Tekniske problemer, manglende bilag og uventede spørgsmål er alle ting der kan dukke op i sidste øjeblik. Ved elektronisk indsendelse: gem en kvittering eller screenshot som bevis på, at ansøgningen er modtaget.

Efter du har sendt, noter datoen og forventet svartid i dit overblik. De fleste fonde behandler ansøgninger inden for 1-3 måneder, men det kan variere. Hvis du ikke har hørt noget efter den angivne behandlingstid, er det helt legitimt at sende en høflig opfølgende email. Hold den kort: "Kære [fond], jeg sender hermed en venlig påmindelse om min ansøgning af [dato] vedrørende [projektnavn]. Jeg står naturligvis til rådighed, hvis I har spørgsmål."

Hvis du får afslag, tag det ikke personligt. Mange fonde uddeler kun til 5-15% af ansøgerne. Bed om feedback, hvis fonden tilbyder det — det er guld værd til næste ansøgning. Og husk: et afslag fra en fond betyder ikke, at dit projekt er dårligt. Det kan betyde, at fonden havde mange stærke ansøgninger, eller at dit projekt ikke matchede deres aktuelle prioriteter.

Hvis du får en bevilling: send et takkebrev med det samme. Mange fonde kræver desuden en afrapportering efter projektets afslutning — noter det i din kalender, så du ikke glemmer det. God afrapportering øger dine chancer næste gang du søger.