Den gode projektbeskrivelse til fondsansøgning

Projektbeskrivelsen er kernen i din fondsansøgning. Den skal overbevise fonden om, at dit projekt er velgennemtænkt, realistisk og støtteværdigt. Her får du de 7 nøgleelementer, 3 konkrete eksempler og de fejl, du skal undgå.

Hvad er en projektbeskrivelse?

En projektbeskrivelse er det dokument i din fondsansøgning, der forklarer hvad du vil gøre, hvorfor det er nødvendigt, hvordan du vil gøre det, og hvad du forventer at opnå. Den er typisk 2-5 sider lang, afhængigt af fondens krav.

Projektbeskrivelsen adskiller sig fra det motiverede brev. Hvor brevet er personligt og appellerende, er projektbeskrivelsen faglig og struktureret. Den viser fonden, at du har en klar plan, et reelt behov og kompetencerne til at føre projektet ud i livet.

De fleste fonde beder eksplicit om en projektbeskrivelse. Selv når de ikke gør, styrker det din ansøgning at vedlægge en. Fonde vurderer dig på tre ting: relevans (matcher projektet fondens formål?), kvalitet (er planen realistisk og gennemtænkt?) og troværdighed (har ansøger kapacitet til at gennemføre?). En god projektbeskrivelse adresserer alle tre.

De 7 nøgleelementer i en stærk projektbeskrivelse

Uanset om du søger 10.000 kr. til en lokal forening eller 2 mio. kr. til et forskningsprojekt, bør din projektbeskrivelse indeholde disse syv elementer:

1. Baggrund og behov
   Beskriv det problem eller den mulighed, dit projekt adresserer. Brug konkrete tal og kilder. Skriv ikke "der er mange unge, der mistrives" — skriv "ifølge Sundhedsstyrelsens rapport fra 2025 oplever 28% af unge i alderen 16-24 år symptomer på stress". Jo mere specifikt du dokumenterer behovet, jo stærkere står din ansøgning.
2. Formål og mål
   Angiv ét klart overordnet formål og 2-4 målbare delmål. Et formål er retningen ("at styrke trivsel blandt unge på erhvervsuddannelser"), mens mål er konkrete og målbare ("at gennemføre 12 workshops med mindst 200 deltagere i løbet af 2026"). Brug SMART-modellen: Specifikt, Målbart, Ambitiøst, Realistisk, Tidsbestemt.
3. Målgruppe
   Definer præcist, hvem der får gavn af projektet. Angiv antal, alder, geografi og eventuelle særlige kendetegn. "Unge" er for vagt. "180 elever på 7.-9. klassetrin på tre folkeskoler i Aarhus Kommune" er konkret nok til, at fonden kan vurdere omfanget.
4. Aktiviteter og metode
   Beskriv de konkrete aktiviteter, du vil gennemføre, og den metode, du bygger på. Forklar hvorfor netop denne metode er velegnet. Hvis du baserer dig på evidens eller erfaringer fra lignende projekter, nævn det. Fonde vil se, at du ikke opfinder den dybe tallerken, men bygger på noget, der virker.
5. Tidsplan
   Opstil en realistisk tidsplan med milepæle. Del projektet op i faser — typisk forberedelse, gennemførelse og evaluering. En tabel med kvartal/måned, aktivitet og ansvarlig person giver det bedste overblik. Undgå tidsplaner, der starter "hurtigst muligt" — angiv specifikke datoer.
6. Forventede resultater og effekt
   Skelne mellem output (hvad du producerer: 12 workshops, 1 rapport) og outcome (hvad det fører til: 70% af deltagerne rapporterer øget trivsel). Beskriv også langsigtet effekt, hvis relevant. Fonde investerer i forandring, ikke i aktiviteter.
7. Evaluering og dokumentation
   Forklar, hvordan du vil måle, om projektet lykkes. Nævn konkrete evalueringsmetoder: spørgeskemaer, interviews, deltagertal, før/efter-målinger. Angiv, hvornår og hvordan du rapporterer resultater til fonden. Mange fonde kræver en slutrapport — vis, at du har tænkt over det fra start.

Eksempler på projektbeskrivelser

Her er tre korte eksempler, der viser, hvordan de 7 elementer kan se ud i praksis. Hvert eksempel er forkortet, men illustrerer den rigtige struktur og tone.

Tilpas til fonden — research er nøglen

En generisk projektbeskrivelse sender du aldrig. Hver fond har sit eget formål, sine egne prioriteter og sit eget sprog. Din opgave er at bygge bro mellem dit projekt og fondens verdensbillede.

Konkret bør du gøre følgende, inden du skriver:

• Læs fondens fundats og vedtægter. De definerer præcist, hvad fonden må og vil støtte. Hvis dit projekt falder uden for fundatsen, spild ikke din tid.
• Tjek fondens tidligere bevillinger. Se, hvilke projekter fonden har støttet de seneste 2-3 år. Det afslører prioriteter, foretrukne beløbsstørrelser og projekttyper, som fundatsen ikke viser.
• Brug fondens eget sprog. Hvis fonden skriver om "bæredygtig udvikling", så brug det begreb — ikke "grøn omstilling". Hvis de taler om "børn og unge", så skriv ikke "mindreårige". Spejl deres ordvalg i din projektbeskrivelse.
• Tilpas omfanget. En lille fond med en årlig uddeling på 500.000 kr. forventer ikke en ansøgning om 2 mio. kr. Match dit budget til fondens kapacitet.
• Vis sammenhæng. Forklar eksplicit, hvordan dit projekt understøtter fondens formål. Skriv det direkte: "Projektet understøtter fondens mål om at fremme X ved at..."

Denne research tager tid, men det er her, at gode ansøgere skiller sig fra resten. Læs mere i vores komplette guide til fondsansøgning.

Typiske fejl i projektbeskrivelser

Disse fem fejl ser fondenes sagsbehandlere igen og igen. Undgå dem, og du er allerede foran de fleste ansøgere.

1. Vage mål uden tal. "Vi vil hjælpe flere unge" er ikke et mål. "Vi vil hjælpe 40 unge i Aalborg med at gennemføre en uddannelse inden december 2026" er et mål. Uden målbare mål kan fonden ikke vurdere, om projektet lykkes — og derfor siger de nej.
2. Manglende kobling til fondens formål. Du beskriver dit projekt i detaljer, men nævner aldrig, hvorfor lige netop denne fond bør støtte det. Fondens bestyrelse læser hundredvis af ansøgninger. Gør det tydeligt, at du har læst deres fundats og forstår deres prioriteter.
3. Urealistisk tidsplan. Et 18-måneders projekt, der skal gennemføres på 6 måneder, signalerer enten naivitet eller desperation. Fonde foretrækker realistiske planer med buffer. Medregn tid til opstart, rekruttering og uforudsete forsinkelser.
4. Ingen plan for evaluering. Fonde vil vide, om deres penge gør en forskel. Hvis du ikke beskriver, hvordan du måler effekten, sender du et signal om, at du ikke tager resultater alvorligt. Selv en simpel før/efter-måling er bedre end ingenting.
5. For langt og ustruktureret. En projektbeskrivelse på 15 sider uden overskrifter, uden opsummering og uden tydelig struktur bliver ikke læst færdig. Hold dig til 2-5 sider. Brug klare overskrifter. Sæt det vigtigste først. Fondens sagsbehandler skal kunne danne sig et overblik på 30 sekunder.

Vil du se flere eksempler på typiske fejl med før- og efter-rettelser? Læs vores guide om 10 typiske fejl i fondsansøgninger.

Brug AI til at komme hurtigt i gang

At skrive en projektbeskrivelse fra bunden tager tid. Fondsmatch hjælper dig med at komme hurtigere i gang uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Sådan fungerer det:

• Find den rette fond blandt 7.400+ legater. Filtrer på kategori, beløb og ansøgningsmetode.
• Udfyld fondens specifikke felter. Platformens AI kender fondens krav og tilpasser felterne automatisk.
• Generer et komplet udkast med ét klik. AI'en skriver en projektbeskrivelse, der følger de 7 nøgleelementer og er tilpasset fondens formål og sprog.
• Forbedr og evaluer. Brug AI-forbedring til at skærpe sproget og AI-evaluering til at få en kvalitetsscore med konkrete forbedringsforslag.
• Download som PDF med budget, bilag og CV samlet i ét dokument, klar til at sende.

AI'en erstatter ikke din faglige viden — den strukturerer og formulerer den. Du bestemmer indholdet; AI'en sørger for, at det præsenteres professionelt og matcher fondens forventninger.

Brug vores fondsansøgning skabelon som udgangspunkt, eller læs guiden til budget i fondsansøgninger for at styrke den økonomiske del af din ansøgning.