Legater SPAR NORD FONDEN Generel Projektstøtte - Lokale projekter

Generel Projektstøtte - Lokale projekter

SPAR NORD FONDEN

Åben
Børn, unge & familier Civilsamfund & foreninger Social Impact

153 skræddersyede ansøgninger genereret på Fondsmatch

Bliv matchet med den rette fond og få en skræddersyet ansøgning på 5 minutter

Fondens formål

Spar Nord Fonden ønsker at styrke fællesskabsfølelsen og samhørigheden mellem mennesker, så det mærkes og får betydning for hver enkelt. Fonden vil medvirke til at skabe flere værdifulde fællesskaber, hvor man kan høre til og føle sig som en del af noget betydende. De støtter fællesskaber inden for kultur, social og fritid med donationer, som gør en reel forskel for mennesker, foreninger og fællesskaber.

Støtter

Nordjyllandsfonden støtter fællesskaber, hvor flere er sammen om at lære, udvikle, samarbejde og bidrage, for samtidig at vokse og opleve. Nordjyllandsfonden har rødder i fællesskabet, og derfor vægtes det højt, at fondens donationer styrker sammenholdet i lokalsamfundet, inviterer nye målgrupper indenfor og gavner små som store fællesskaber. Nordjyllandsfonden støtter fællesskaber inden for kultur, fritid og det sociale område. Kultur Alle skal have mulighed for at møde kunst og kultur. Derfor prioriterer Nordjyllandsfonden projekter, hvor nyskabende, berigende og opløftende kulturelle oplevelser formidles så bredt som muligt – og til befolkningsgrupper, som normalt ikke bruger og stifter bekendtskab med kulturlivet. Vi lægger især vægt på formidling til børn og unge og prioriterer projekter, der involverer og inspirerer mennesker til at være skabende. Social Nordjyllandsfonden støtter projekter, der har klare mål om at forebygge eller nedbryde sociale barrierer og udfordringer. Vi prioriterer projekter, der øger trivsel og giver pusterum og lærerige oplevelser til grupper af mennesker, som mistrives eller er udsatte. Nordjyllandsfonden ønsker at medvirke til udvikling af positive sociale fællesskaber, hvor mennesker hjælper mennesker med at se perspektiver og muligheder i livet. Fritid Nordjyllandsfonden støtter lokale fællesskaber og fritidsinitiativer, hvor mennesker oplever, lærer og udfører noget i samvær, i samspil og i fællesskab. Vi har især fokus på indsatser, hvor ildsjæle og frivilligt engagement medvirker til et aktivt og involverende foreningsliv, og hvor en donation fra Nordjyllandsfonden dækker et reelt behov og skaber en social merværdi for lokalsamfundet og i menneskers fritid. Hvem kan ansøge Nordjyllandsfonden Nordjyllandsfonden støtter foreninger med et gyldigt CVR-nummer. Projektet skal ligge inden for Fondens uddelingspolitik. Lokalt eller landsdækkende projekt Når du ansøger Nordjyllandsfonden skal du vælge en af nedenstående kategorier. Kategorierne skelner mellem landsdækkende projekter og projekter med et lokalt sigte, hvortil beløbene signalerer de typiske projekters størrelse. Vi er i Nordjyllandsfonden opmærksomme på projekter, der falder imellem eller kan tilhøre begge kategorier. Lokale projekter Projekter under 100.000 kroner Ansøgninger med et lokalt sigte. Projekter og aktiviteter der styrker lokale fællesskaber og engagerer, involverer og er til glæde for mange. Projekter, der skaber merværdi i lokalsamfundet og i menneskers fritid og kulturelle og sociale liv. Impactprincipper Ansøgninger til Nordjyllandsfonden bliver vurderet efter en række impactprincipper for at sikre, at Fondens donationer skaber størst mulig effekt. Fællesskaber Nordjyllandsfonden støtter fællesskaber, hvor flere er sammen om at lære, udvikle, samarbejde og bidrage, for samtidig at vokse og opleve. Nordjyllandsfonden har rødder i fællesskabet, og derfor vægtes det højt, at Fondens donationer styrker sammenholdet i lokalsamfundet, inviterer nye målgrupper indenfor og gavner små som store fællesskaber. Synlighed Nordjyllandsfonden har fokus på, at et projekts gode historie fortælles til læring og inspiration for andre – og at modtager af donationen og Nordjyllandsfonden i et samarbejde kan skabe synlighed på projektet og skabe effekt, tiltrækningskraft og værdi for slutbruger. Vi prioriterer projekter, der involverer, aktiverer og er synlige lokalt, regionalt og nationalt. Nyskabende Nordjyllandsfonden prioriterer projekter, hvor kampånden og evnen til at tænke anderledes er i fokus – så vi sammen gennem udvikling, engagement og kreativitet viser nye veje for mennesker og samfund. Lokalsamfund Nordjyllandsfonden ønsker at fremme aktiviteter, der gør en forskel for og i lokalsamfundet. Projekter hvor lokale fællesskaber udvikles og styrkes, og hvor konkrete aktiviteter gør en forskel for den enkelte, styrker det sociale og skaber glæde og sammenhold i lokalsamfundet. Frivillighed Nordjyllandsfonden støtter projekter, hvor mennesker er ambitiøse og brænder for det, de gør. Vi har særligt fokus på indsatser og initiativer, som lykkes fordi ildsjæle og frivillige med engagement og arbejdskraft yder en ekstra indsats for fællesskabet og medvirker til et aktivt og involverende foreningsliv. Når du ansøger Nordjyllandsfonden, skal du beskrive, hvordan jeres projekt matcher hvert af impactprincipperne. Samtidig bedes du vurdere i hvor høj grad, projektet lever op til impactprincipperne på en skala fra 1-6, hvor 1 er dårligst og 6 er bedst. Du kan se beskrivelser for hvert trin på skalaen ved at vælge herunder. Hvordan vurderer vi dit projekt? Vi er sammen om at skabe en bæredygtig verden Som fond interesserer vi os for, hvilke aftryk vores donationer sætter på kloden. Kvaliteten og relevansen af de støttede projekter afgøres ikke af, i hvilket omfang projekterne har et grønt formål i sig selv. Men vi er optaget af, om afviklingen foregår hensigtsmæssigt; om produktion af materialer, transport og muligheder for genbrug håndteres på en nyttig og ansvarlig måde. Fællesskaber tager form i mange forskellige afskygninger og under forskellige omstændigheder. Vi ønsker at bidrage til, at mennesker mødes i meningsfulde konstellationer omkring det, som binder dem sammen. Vores donationer tager derfor udgangspunkt i et immaterielt sigte, og vi vurderer ved hver donation, i hvor høj grad produktion og anskaffelse af nye materialer er vigtigt for fællesskabet. Ansøgningsfrister 23 APRIL Ansøgningsfristen udløber kl. 23.59. Ansøger vil få svar ultimo juni 2026, og projektet/indkøb må ikke være påbegyndt inden da. 6 AUGUST Ansøgningsfristen udløber kl. 23.59. Ansøger vil få svar ultimo september 2026, og projektet/indkøb må ikke være påbegyndt inden da. 29 OKTOBER Ansøgningsfristen udløber kl. 23.59. Ansøger vil få svar ultimo december 2026, og projektet/indkøb må ikke være påbegyndt inden da. Har du brug for flere informationer? Har du spørgsmål, du ikke kan finde svar på, eller har du brug for vejledning til den gode ansøgning, er der hjælp at hente herunder. Find svar i vores FAQ Se huskeliste til den gode ansøgning Seneste støttede fællesskaber: Kultur Børn og Unge, Aarhus Kommune Støttet med: 35.000 kr. Den Kreative Skole i Silkeborg, Museum Jorn og Kunstcentret Silkeborg Bad Støttet med: 485.550 kr. Dansk Danseteater Støttet med: 250.000 kr. Seneste støttede fællesskaber: Social MusikBeriget, Region Nordjylland, Region Hovedstaden Støttet med: 2.794.000 kr. Medusa - et liv uden vold Støttet med: 65.239 kr. Hørsholm Golfklub Støttet med: 15.000 kr. Seneste støttede fællesskaber: Fritid AktivitetsJonglørerne Støttet med: 70.000 kr. Aqua Gym Viborg Støttet med: 2.950 kr. FDF Viborg Søkreds Støttet med: 50.000 kr.

Støtter ikke

Nordjyllandsfonden støtter almindeligvis ikke Enkeltpersoner og virksomheder Aktiviteter uden for Danmarks grænser Løbende drift i private og offentlige institutioner Aktiviteter og begivenheder der har fundet sted Forprojekter og forstudier Rejser Udflugter og transport, der ikke tilgodeser sociale formål Grundkapital i fonde og foreninger Bygningsopførelse og -renovering samt anlægsopgaver Foreninger der indsamler for at donere i eget navn Partipolitiske og religiøse projekter Erhvervspriser og sponsoratlignende bevillinger Nordjyllandsfonden støtter alene forskningsprojekter via Fondens Ph.d. – og Postdoc program

Beskrivelse

Spar Nord Fonden støtter lokale fællesskaber og fritidsinitiativer, der styrker sammenholdet i lokalsamfundet og gavner mange. Projekter skal engagere, involvere og skabe merværdi i menneskers fritid samt kulturelle og sociale liv.

Beløb

Maks: 99.999 kr

Deadline

23. april (svar ultimo juni 2026), 6. august (svar ultimo september 2026), 29. oktober (svar ultimo december 2026). Projekt/indkøb må ikke være påbegyndt inden svar.

Ansøgningsmetode

Online ansøgningsformular

Kontakt

Hadsundvej 20 9000 Aalborg
Tlf: 25 27 09 00
CVR: 14346902
Se alle legater fra SPAR NORD FONDEN

Få en skræddersyet ansøgning på 5 minutter

Opret en gratis konto, bliv matchet med den rette fond, og få en skræddersyet ansøgning klar til afsendelse.

Vi bruger cookies

Vi bruger nødvendige cookies til at få siden til at fungere og valgfri analytics-cookies til at forbedre din oplevelse. Læs mere i vores cookiepolitik.