Guides → Sygdom & handicap
Legater ved sygdom og handicap
Sygdom og handicap medfører ofte ekstra udgifter — hjælpemidler, behandling, rekreation, boligtilpasning og tabt arbejdsindkomst. Heldigvis findes der en lang række fonde og legater, der specifikt støtter mennesker i denne situation. Denne guide giver dig overblik over mulighederne og hjælper dig med at finde den rette støtte.
Indhold
1. Typer af sygdomslegater
Legater ved sygdom og handicap dækker en række forskellige behov:
- Behandlingsstøtte: Dækning af udgifter til behandling, der ikke er dækket af det offentlige — alternativ behandling, fysioterapi, psykologhjælp, tandbehandling.
- Hjælpemidler: Specialstole, høreapparater, synsteknologi, proteser og andre hjælpemidler, der ikke fuldt dækkes af kommunen.
- Rekreation og ferie: Støtte til ferieophold, rekreationsrejser og aflastning for kronisk syge og deres pårørende.
- Boligtilpasning: Ramper, badeværelsesombygning, trappelift og andre tilpasninger, der gør boligen tilgængelig.
- Leveomkostninger: Generel økonomisk støtte til personer med lav indkomst pga. sygdom — husleje, mad, medicin.
- Pårørende: Støtte til pårørende, der yder pleje — aflastning, rådgivning, ferieophold.
- Forskning: Mange sygdomsfonde finansierer forskning i bestemte diagnoser. Relevant for forskere, ikke patienter direkte.
2. Legater efter diagnose
Mange fonde er specifikt rettet mod bestemte sygdomme eller handicaps:
- Kræft: Kræftens Bekæmpelse uddeler legater til kræftpatienter og pårørende. Knæk Cancer-midler støtter forskning og patientstøtte. Mange lokale fonde støtter kræftramte.
- Sclerose: Scleroseforeningen har egne legatmidler til MS-patienter — rekreation, hjælpemidler, boligtilpasning.
- Diabetes: Diabetesforeningen administrerer legater til diabetikere, særligt børn og unge med type 1-diabetes.
- Psykisk sygdom: Psykiatrifonden og SIND har legatmidler til personer med psykiske lidelser. Dækker ofte rekreation, behandling og støtteprogrammer.
- Handicap: Danske Handicaporganisationer (DH) og de enkelte handicapforeninger (fx Dansk Blindesamfund, Landsforeningen LEV, Muskelsvindfonden) har dedikerede legater.
- Hjertesygdom: Hjerteforeningen støtter hjertepatienter med legater til rekreation og rehabilitering.
- Gigtfondene: Gigtforeningen administrerer legater til gigtpatienter, herunder rekreation og behandling.
Tip: Start med din patientforening
Din patientforening er den vigtigste kilde til information om legater relateret til din diagnose. De fleste patientforeninger har en legatoversigt på deres hjemmeside, og deres rådgivere kan hjælpe dig med at finde relevante muligheder.
3. Patientforeninger som kilde
Patientforeningerne er dine vigtigste allierede. De kan hjælpe med at:
- Finde legater: De kender alle relevante fonde for din diagnose — både store og små.
- Skrive ansøgninger: Mange patientforeninger tilbyder gratis hjælp til at skrive legatansøgninger.
- Administrere egne legater: De fleste patientforeninger har egne legatfonde med særlige midler til deres medlemmer.
- Vejlede om offentlige rettigheder: Hjælp til at navigere i kommunens handicapkompensation, hjælpemiddelbevillinger og paragraf 100-ydelser.
4. Offentlig støtte du bør kende
Ud over fondslegater har du som syg eller handicappet borger en række offentlige rettigheder:
- Hjælpemidler (Serviceloven): Kommunen skal bevilge hjælpemidler, der er nødvendige for din daglige tilværelse. Ansøg via kommunens hjælpemiddelafdeling.
- Merudgifter (Servicelovens §100): Voksne med varigt nedsat funktionsevne kan få dækket merudgifter ved handicap — medicin, ekstra vask, transport, diæt.
- Boligindretning (Servicelovens §116): Kommunen kan bevilge boligtilpasning, hvis det er nødvendigt pga. handicap.
- Fleksjob og førtidspension: Hvis sygdommen påvirker din arbejdsevne, har du ret til at få vurderet din situation.
- Kronikertilskud: Tilskud til medicin ved kronisk sygdom via Sundhedsstyrelsen.
Søg altid den offentlige støtte først. Fondslegater er et supplement — ikke en erstatning for dine offentlige rettigheder.
5. Sådan søger du
Ansøgninger om sygdomslegater er typisk korte og personlige. Her er den mest effektive struktur:
1. Din situation (3-4 sætninger): Beskriv din diagnose, hvordan den påvirker din hverdag, og din nuværende situation (alder, civilstand, bopæl).
2. Hvad søger du til (2-3 sætninger): Angiv det præcise beløb og formål. "Jeg søger 12.000 kr. til et rekreationsophold på Montebello for at genoptræne efter min hofteoperation."
3. Hvorfor denne fond (1-2 sætninger): Vis at du matcher fondens formål. Citér gerne fra vedtægten.
4. Dokumentation: Lægeerklæring, diagnosebevis, årsopgørelse (ved økonomisk behov), tilbud på det du søger til.
Vær ærlig og konkret. Beskriv din situation uden at overdramatisere. De fleste fonde i denne kategori er vant til ansøgninger fra mennesker i svære situationer — de behøver ikke at blive overbevist om, at sygdom er hårdt. De vil vide, at du er berettiget, og at legatet bruges fornuftigt.
6. Praktiske råd
- Spørg hospitalets socialrådgiver: De kender ofte til fonde, der er specifikke for din diagnose og situation. Mange hospitaler har dedikerede legatrådgivere.
- Søg hos flere fonde: De fleste sygdomslegater er små (2.000-20.000 kr.). Søg hos 5-10 relevante fonde for at dække dit behov.
- Vedlæg altid lægeerklæring: De fleste sygdomsfonde kræver dokumentation for din diagnose. Bed din læge om en kort erklæring.
- Hav tålmodighed: Behandlingstider varierer fra 2 uger til 3 måneder. Søg i god tid.
- Tjek skatteforhold: Legater til sygdom er ofte skattefri, men det afhænger af formålet og fondens status. Gem kvitteringer. Læs vores skatteudguide.
- Sørg for at søge offentlig støtte først: Mange fonde spørger, om du har ansøgt om offentlig støtte, og vil vide resultatet.
Find legater der kan hjælpe dig
Søg i over 7.400 legater fra danske fonde. Filtrer efter sociale formål og sundhed — og få hjælp til din ansøgning.