Legater Innovationsfonden Innomissions - Klima- og miljøvenligt landbrug og fødevareproduktion

Innomissions - Klima- og miljøvenligt landbrug og fødevareproduktion

Innovationsfonden

Lukket
Landbrug & fødevarer Bæredygtig omstilling FoodTech & AgriTech

159 skræddersyede ansøgninger genereret på Fondsmatch

Bliv matchet med den rette fond og få en skræddersyet ansøgning på 5 minutter

Fondens formål

Innovationsfonden investerer i forskning og innovation, der løser udfordringer i samfundet og skaber værdi for Danmark. Fondens formål er at investere i forskning, vidensbaseret innovation og iværksætteri, der fører til styrkelse af forskningsområder og udvikling af teknologi og innovative løsninger.

Støtter

Danmark har fire grønne missionsdrevne forsknings- og innovationspartnerskaber, som skal gøre os til et grønt foregangsland. De fire grønne partnerskaber samler landets ypperste forskere, virksomheder og organisationer om at bringe Danmark i front inden for lagring og anvendelse af CO2, Power-to-X, klima- og miljøvenligt landbrug og fødevareproduktion samt cirkulær økonomi med fokus på plast og tekstiler. Fire områder, som folketingets partier har udpeget med udgangspunkt i danske styrkepositioner. De fire missionsdrevne partnerskaber Mission 3: AgriFoodTure - Klima- og miljøvenligt landbrug og fødevareproduktion Retningslinjer for Innomissions Retningslinje-dokumentet er juridisk gældende. Ved evt. afvigelser fra teksten på hjemmesiden er det retningslinje-dokumentet, der er gældende. Offentlige køkkener spiller hovedrollen i nyt missionsprojekt, der skal få danskerne til at spise mere plantebaseret Hvordan får man danskerne til at spise mere plantebaseret? Ifølge projektet 4P, Plant Powered Public Plates, er offentlige køkkener nøgleaktører i arbejdet med at sikre grønnere madvaner. Som en del af missionspartnerskabet AgriFoodTure arbejder projektet på at tilpasse plantebaserede alternativer til de behov der er i de offentlige køkkener, så CO₂-udledningen fra måltiderne kan mindskes. Frem mod 2027 skal et netværk af fødevareaktører og offentlige institutioner samarbejde om at få flere planter på menuen i de offentlige køkkener. Samarbejdet indebærer blandt andet udvikling af nye plantebaserede alternativer og kompetenceløft af personalet i de offentlige køkkener. Siden projektets start i april 2025 har en række offentlige køkkener testet produkter og samlet vigtige indsigter: - Vi er kommet rigtig godt i gang. Vi har primært arbejdet med at teste eksisterende produkter. Her har 36 køkkener testet 17 produkter fra seks forskellige producenter, fortæller projektleder, Michael Allerup Nielsen, om projektets første fase. De seks producenter i projektet er Orkla Foods, MATR Foods, FÆRM, Organic Plant Protein, PerfectSeason ApS og Contempehrary. Gennem tests i projektets første fase har de nu fået adgang til værdifuld og direkte feedback fra de offentlige køkkener. Det giver dem en unik indsigt i, hvordan deres produkter fungerer i praksis. - Projektet giver producenterne en helt særlig kontakt til brugerne. Det er unik feedback for dem, især fordi deres produkter nu er blevet testet i så mange offentlige køkkener. Nogle af firmaerne er små og har normalt ikke mulighed for at levere til større køkkener, så det her er en enestående mulighed for dem,” siger projektleder Michael Allerup Nielsen. Fra test til innovation På baggrund af erfaringerne fra første fase skal producenterne nu udvikle nye prototyper eller forbedre deres eksisterende produkter i samarbejde med Hotel- og Restaurantskolen. Målet er at skabe plantebaserede løsninger, der let kan indgå i de retter, køkkenerne allerede laver. - Vi ser et stort potentiale i de plantebaserede alternativer, især når de både har et højt næringsindhold og er nemme at bruge i hverdagen. Produkterne er hel- eller halvfabrikater, som køkkenerne kan integrere direkte i eksisterende retter, fortæller Michael Allerup Nielsen om de produkter, der skal nu skal udvikles på Flere planter og mindre CO2 Ud over at udvikle nye plantebaserede produkter og træne køkkenpersonalet i at bruge dem, er 4P-projektet en del af en større bæredygtighedsindsats. Som en del af missionspartnerskabet AgriFoodTure, som er medfinansieret af Innovationsfonden, bidrager projektet til målet om at gøre Danmark til et grønt foregangsland. Når projektet bliver afsluttet i 2027, er målet blandt andet at have øget brugen af plantebaseret mad i offentlige køkkener med 50 procent. Det vil betyde en CO2-besparelse på 20-35 procent pr. måltid. Selvom projektets mål er ambitiøse, er Michael Allerup Nielsen optimistisk om, at det nok skal lykkes. - Vi har lige haft vores første styregruppemøde siden projektstart, og jeg er meget fortrøstningsfuld. Den feedback, vi har fået, giver os tillid til, at vi kan nå de mål, vi har sat for den treårige periode, fortæller han. 4P-projektets potentiale rækker desuden langt ud over de enkelte køkkener. - Når vi arbejder mere plantebaseret, skubber vi samtidig på udviklingen af nye produkter. Set i et bredere samfundsperspektiv kan vi se, at produkterne grundlæggende har et lavere CO₂-aftryk end mange af de produkter, vi bruger i dag, siger Michael Allerup Nielsen. Fakta Officiel titel: 4P - Plant Powered Public Plates Projektets mål: At øge brugen af plantebaseret mad i offentlige køkkener med 50 pct., øge salget af plantebaserede produkter med 30 pct., uddanne køkkenpersonale i at tilberede planter og grøntsager samt at udvikle plantebaserede produkter, der matcher køkkenernes behov. Projektet er en del af missionspartnerskabet AgriFoodTure, som er medfinansieret af Innovationsfonden. Projektet løber fra 1. april 2025 til 1. december 2027. Missions-orienteret innovation har vundet indpas som en ny tilgang til at håndtere komplekse samfundsudfordringer – fra klima og energi til sundhed og trivsel. Tilgangen bygger på brede partnerskaber, hvor universiteter, virksomheder, myndigheder og civilsamfund arbejder målrettet sammen om løsninger med reel samfundseffekt. Erfaringerne har blandt andet rykket på den måde, fonden måler resultater, hvor traditionelle mål som publikationer og ph.d.-ansættelser er erstattet med et fuldt fokus på den faktiske klimaimpact, især reduktion af CO₂. Erfaringerne viser samtidig, at den missions-orienterede tilgang har høje opstartsomkostninger. Det kræver betydelig tid, koordinering og investering, før fundamentet er på plads, og resultaterne kan begynde at vise sig. Det kræver desuden fleksibilitet og færre administrative barrierer, hvis de for alvor skal udfolde deres transformative potentiale, siger Cecilie Brøkner. Universiteterne spiller en centrale rolle i at realisere missionstilgangens potentiale, pointerer Aalborg Universitet, der er medarrangør af konferencen. Om Innovationsfonden Innovationsfonden investerer i iværksættere, forskning og teknologisk udvikling, der skaber vækst, arbejdspladser og løsninger på store samfundsudfordringer – blandt andet gennem fire grønne missioner, som bidrager til Danmarks klimamål.

Beskrivelse

AgriFoodTure vil gøre Danmark verdensledende inden for innovativ og disruptiv grøn omstilling af landbrugs- og fødevareproduktionen. Det skal ske ved at udvikle nye og banebrydende løsninger og teknologier, som ud over at bidrage til at nå Danmarks klimamål også skal udbredes globalt.

Ansøgningsmetode

Online via e-grant

Kontakt

Kalkværksvej 16, 7 8000 Aarhus C
Tlf: +45 61 90 50 00
CVR: 29035695
Se alle legater fra Innovationsfonden

Få en skræddersyet ansøgning på 5 minutter

Opret en gratis konto, bliv matchet med den rette fond, og få en skræddersyet ansøgning klar til afsendelse.

Vi bruger cookies

Vi bruger nødvendige cookies til at få siden til at fungere og valgfri analytics-cookies til at forbedre din oplevelse. Læs mere i vores cookiepolitik.