Guides → Foreninger

Legater til foreninger 2026 — guide til foreningsstøtte

Danske foreninger driver en stor del af landets kultur-, idræts- og socialliv. Alligevel går mange foreninger glip af fondsstøtte, fordi de ikke kender mulighederne, eller fordi ansøgningerne mangler struktur. Denne guide hjælper din forening med at finde relevante fonde, skrive en overbevisende ansøgning og lave et troværdigt budget.

1. Hvilke muligheder har foreninger?

Foreninger i Danmark har flere finansieringskilder end de fleste er klar over. Ud over kontingentindtægter og kommunale tilskud kan foreninger søge fondsstøtte til en bred vifte af aktiviteter. Danmark har ca. 100.000 aktive foreninger og tusindvis af fonde der støtter dem — men mange foreninger søger aldrig, fordi de ikke ved hvor de skal starte.

• Konkrete projekter: En ny legeplads, et kulturarrangement, en festival, et integrationsforløb, en sundhedsfremmende indsats. De fleste fonde giver støtte til afgrænsede projekter med klare mål og en defineret tidsramme.
• Udstyr og materialer: Nye instrumenter til musikforeningen, redskaber til idrætsklubben, computere til lektiehjælpen, telte til spejderne. Mange fonde støtter gerne konkrete indkøb, fordi det er let at dokumentere og vurdere.
• Faciliteter: Renovering af foreningshus, nyt tag, energirenovering, tilgængelighedsombyggeri, etablering af baner eller saler. Realdania, A.P. Møller Fonden og mange lokale fonde støtter denne type projekter.
• Uddannelse og kompetenceudvikling: Kurser til trænere, bestyrelsesudvikling, førstehjælpskurser, instruktøruddannelse. TrygFonden og DIF/DGI støtter ofte denne type aktiviteter.
• Events og arrangementer: Turneringer, stævner, koncerter, festivaler, sommercamps. Særligt relevante for idræts- og kulturforeninger.
• Driftstilskud: Det sværeste at få, men ikke umuligt. Nogle fonde giver flerårige driftsbevillinger, særligt til foreninger med sociale formål der arbejder med udsatte grupper.

Det vigtigste princip: fonde støtter sjældent "foreningens drift" generelt. De støtter et konkret projekt, en aktivitet eller et indkøb, der ligger inden for fondens formål. Din opgave er at formulere foreningens behov som et projekt, fonden kan sige ja til.

2. Fonde der støtter foreninger

Her er de vigtigste fonde og puljer, der regelmæssigt støtter foreninger i Danmark:

TrygFonden er en af de mest foreningsvenlige fonde i Danmark. Fonden støtter projekter inden for tryghed, sikkerhed og trivsel — herunder svømmeundervisning, forebyggelse af ulykker, mental sundhed og frivilligt engagement. Typiske bevillinger: 50.000-2 millioner kroner. TrygFonden har også "TrygFonden Småprojekter" med bevillinger på 10.000-100.000 kr. og kort behandlingstid.

Nordea-fonden støtter foreningsprojekter inden for sundhed, motion, natur og kultur. Fonden er særligt glad for projekter, der får folk ud i naturen eller i bevægelse. Bevillinger: 25.000-5 millioner kroner. Ansøgninger behandles løbende via fondens online-system. Nordea-fonden er kendt for at være åben for dialog og tilbyder ofte rådgivning inden ansøgning.

DIF og DGI administrerer puljer fra Kulturministeriet til idrætsforeninger. "Breddeidrætspuljen" og "Start- og udviklingspuljen" er særligt relevante for nye initiativer og foreninger der vil nå nye målgrupper som fx kvinder, ældre eller borgere med handicap. Bevillinger: 10.000-500.000 kr.

Tuborgfondet fokuserer på unge og uddannelse, særligt initiativer der engagerer unge i foreningsliv, demokrati og iværksætteri. Fonden er tilgængelig og uformel i sin kommunikation. Bevillinger: 10.000-500.000 kr.

Augustinus Fonden støtter kulturforeninger, sociale foreninger og uddannelsesinitiativer. En af Danmarks mest alsidige fonde med bevillinger fra 25.000 til flere millioner kroner. Særligt relevant for foreninger inden for musik, teater, dans og billedkunst.

Lokale fonde og sparekassefonde er ofte det bedste sted at starte for mindre foreninger. Sparekassefonde (Sparekassen Kronjylland, Sparekassen Sjælland-Fyn, Sydbank Fonden, Spar Nord Fonden m.fl.) støtter gerne lokale foreninger med 5.000-100.000 kr. til konkrete formål. Behandlingstiden er typisk 2-4 uger.

Den A.P. Møllerske Støttefond giver mindre bevillinger til folkelige formål, herunder foreningsaktiviteter og lokale initiativer. Typiske bevillinger: 10.000-200.000 kr.

Velux Fonden støtter foreninger med sociale formål, særligt inden for aldring og medborgerskab. Relevant for foreninger der arbejder med ældre, integration eller civilsamfund.

3. Typiske krav til foreningsansøgninger

De fleste fonde stiller disse krav, når en forening søger. Forbered dem en gang og gem dem i en mappe, I genbruger ved hver ansøgning:

• CVR-nummer: Foreningen skal være registreret med et CVR-nummer. Opret det gratis på Virk.dk, hvis I ikke har et. Det tager 10-15 minutter, og I skal bruge foreningens vedtægter og bestyrelsesliste.
• Vedtægter: Fondens bestyrelse vil se foreningens vedtægter for at vurdere, om foreningens formål matcher fondens. Sørg for at vedtægterne er opdaterede og godkendt af generalforsamlingen.
• Seneste årsregnskab: Mange fonde kræver foreningens seneste godkendte regnskab. Det viser, at foreningen har styr på økonomien, og at der er en reel aktivitet bag foreningen.
• Bestyrelsesliste: Hvem sidder i bestyrelsen? Navne, roller og eventuelt kontaktoplysninger. Nogle fonde kræver også oplysning om bestyrelsesmedlemmernes øvrige hverv.
• Projektbeskrivelse: Hvad vil I gøre, hvorfor, for hvem, og hvad forventer I at opnå? Læs vores guide til projektbeskrivelsen for den fulde struktur.
• Budget: Et specificeret budget med både udgifter og finansieringsplan (se afsnit 5 nedenfor).
• Antal medlemmer: Mange fonde spørger til foreningens størrelse for at vurdere dens rækkevidde og forankring i lokalsamfundet.
• NemKonto: Fonden skal kunne udbetale pengene. Sørg for, at foreningens bankkonto er tilknyttet CVR-nummeret via NemKonto.

Har I ikke et årsregnskab endnu? Lav et simpelt regnskab med foreningens indtægter og udgifter det seneste år. Det behøver ikke være revisorvurderet — de fleste fonde accepterer et bestyrelsegodkendt regnskab for foreninger med en omsætning under 300.000 kr.

4. Sådan skriver du en foreningsansøgning

En god foreningsansøgning besvarer fire spørgsmål klart og konkret: Hvem er I? Hvad vil I? Hvorfor er det vigtigt? Og hvad koster det? Her er en struktur der virker:

Hold sproget konkret og undgå foreningsjargon. Skriv ikke "Vi vil styrke sammenhængskraften i lokalsamfundet" — skriv "Vi inviterer 100 borgere til 6 kulturaftener med mad, musik og foredrag." Fonden skal kunne se projektet for sig. Jo mere konkret, jo bedre.

Tilpas altid ansøgningen til den specifikke fond. Hvis fonden prioriterer integration, fremhæv den tværkulturelle dimension. Hvis fonden prioriterer sundhed, fremhæv at arrangementerne får folk ud af hjemmet og ind i fællesskaber. Det er det samme projekt, men vinklen tilpasses. Læs vores guide til fondsansøgning for den fulde proces.

5. Budget for foreningsprojekter

Et godt foreningsbudget er specificeret, realistisk og balanceret. Her er en skabelon du kan tilpasse:

Fire vigtige budgetprincipper for foreninger:

• Vis egenfinansiering: Fonde vil se, at foreningen bidrager selv. Det kan være kontingentmidler, billetsalg, frivillig arbejdskraft (sæt en timeværdi på 200-250 kr. per frivillige time) eller udlån af udstyr og lokaler.
• Søg flere fonde: Det er helt normalt og accepteret at søge flere fonde til samme projekt. Nævn det i budgettets finansieringsside, og angiv om de andre ansøgninger er bevilget eller under behandling.
• Undlad løn: De fleste fonde giver ikke støtte til lønninger i foreninger. Hvis I har brug for at honorere en instruktør eller projektleder, kald det "honorar" og hold det rimeligt i forhold til markedspris.
• Brug realistiske priser: Indhent tilbud på større poster. Et budget baseret på faktiske priser er langt mere troværdigt end runde tal. Vedlæg gerne tilbud som bilag.

For flere budgettips og skabeloner til idræt, kultur og socialt arbejde, se vores guide til ansøgningsbudget.

6. Kommunal støtte og paragraf 18

Ud over private fonde har foreninger adgang til kommunale støtteordninger. Den vigtigste er paragraf 18 i Serviceloven, som forpligter kommunerne til at yde tilskud til frivillige sociale organisationer.

• Paragraf 18-midler: Alle 98 kommuner uddeler paragraf 18-midler hvert år. Beløbet varierer fra kommune til kommune, men typisk 5.000-100.000 kr. per forening. Ansøgningsfristen er oftest i efteråret (september-november) for det kommende år. Midlerne kan bruges til frivilligt socialt arbejde — besøgsordninger, rådgivning, mentorprogrammer, sociale cafeer og lignende.
• Folkeoplysningslovens midler: Foreninger godkendt under folkeoplysningsloven kan søge tilskud til lokaler, aktiviteter og lederkurser. Kontakt din kommunes folkeoplysningsudvalg for at blive godkendt. Det er en engangsproces, og herefter kan I søge tilskud hvert år.
• Kommunale puljer: Mange kommuner har egne puljer til kultur, idræt, integration og sundhed. Tjek din kommunes hjemmeside under "Tilskud og puljer" eller "Foreninger". Beløbene varierer, men typisk 5.000-200.000 kr.
• Samarbejde med kommunen: Fonde ser positivt på foreninger, der samarbejder med kommunen. Et kommunalt partnerskab styrker din fondsansøgning, fordi det signalerer lokal forankring, bæredygtighed og professionel organisation.

7. Strategi: Flere fonde, flere chancer

Den mest effektive tilgang til foreningsfundraising er at søge bredt og systematisk. Her er en årsplan, der virker for de fleste foreninger:

Januar-februar: Planlæg årets projekter og aktiviteter. Lav budgetter og projektbeskrivelser for hvert projekt. Kortlæg relevante fonde og deres frister. Opdater vedtægter, regnskab og bestyrelsesliste.

Marts-april: Send ansøgninger til fonde med forårsfrist. Søg paragraf 18-midler, hvis fristen er i foråret i din kommune. Kontakt lokale sparekassefonde — de har ofte løbende frister.

Maj-august: Gennemfør de projekter I har fået støtte til. Dokumenter grundigt med fotos, deltagertal, presseomtale og evaluering — det er guldmateriale til næste ansøgning og til afrapportering.

September-oktober: Send ansøgninger til fonde med efterårsfrist. Brug dokumentation fra forårets projekter til at styrke ansøgningerne. Søg paragraf 18-midler til næste år.

November-december: Afrapporter til fonde der kræver det. Send takkebrev og billeder. Evaluer årets indsats. Planlæg næste år og identificer nye fondsmuligheder.

De mest succesfulde foreninger søger 5-10 fonde per år og opbygger relationer til 2-3 kernefonde over tid. Når du har fået en bevilling og afrapporteret tilfredsstillende, er det langt lettere at søge igen. En fond der har støttet jer en gang vil gerne se, at I leverede resultat — og vil ofte give igen.

Brug Fondsmatch's søgefunktion til at finde fonde der matcher jeres formål, og gem dem til jeres fondsliste. Vores guide til at finde fonde giver flere tips til systematisk fondssøgning.

8. Typiske fejl foreninger begår

Her er de 6 mest udbredte fejl vi ser i foreningsansøgninger — og hvordan du undgår dem:

• Søger driftstilskud: "Vi søger 50.000 kr. til foreningens drift" er næsten altid et afslag. Formuler det i stedet som et konkret projekt: "Vi søger 50.000 kr. til 8 foredragsaftener om lokal historie for 200 borgere i perioden marts-november 2026."
• For vagt formål: "Vi vil skabe fællesskab i lokalsamfundet" er ukonkret. Skriv i stedet "Vi afholder 12 fællesspisninger for 40 borgere i Gribskov fra marts til december 2026, faciliteret af 8 frivillige, med fokus på ensomme ældre og nytilflyttede."
• Manglende bilag: Vedtægter, regnskab og bestyrelsesliste mangler overraskende ofte. Forbered dem en gang, gem dem som PDF-filer i en mappe, og genbrug dem ved hver ansøgning.
• Ingen evalueringsplan: Fonde vil vide, hvordan I måler succes. Inkluder altid 2-3 konkrete succeskriterier: deltagerantal, tilfredshedsscore (spørgeskema), antal gennemførte aktiviteter, presseomtale.
• Søger kun en fond: En ansøgning er ikke nok. Søg minimum 3-5 relevante fonde for hvert projekt. Det tager lidt ekstra tid at tilpasse, men det øger chancerne markant. En succesrate på 20-30% er normalt for foreninger.
• Glemmer opfølgning: Mange foreninger glemmer at afrapportere og takke fonden. En god afrapportering med billeder, deltagertal og resultater åbner døren for næste ansøgning. Send et takkebrev med det samme I modtager bevillingen — og en afrapportering med billeder efter projektet er afsluttet.

Vil du lære mere om klassiske ansøgningsfejl? Læs vores guide til 10 typiske fejl i fondsansøgninger. For den fulde ansøgningsproces, se vores komplette guide til fondsansøgning.