Guides → Studerende

Legater til studerende 2026 — komplet oversigt

Hvert år uddeler danske fonde hundredvis af millioner kroner til studerende. Alligevel går mange legater uansøgt hen, fordi studerende ikke kender dem eller ikke ved, hvordan de skal søge. Denne guide giver dig det fulde overblik over studenterlegater i Danmark og konkrete tips til at få din ansøgning igennem.

1. Typer af studenterlegater

Studenterlegater dækker over en bred vifte af støttemuligheder. De fleste falder inden for en af disse kategorier:

• Uddannelsesstøtte: Generelle legater til dækning af studierelaterede udgifter — bøger, materialer, transport, bolig. Disse er de mest udbredte og ofte de letteste at søge.
• Fagspecifikke legater: Mange fonde støtter kun studerende inden for bestemte fag. Der findes dedikerede legater til medicinstuderende, ingeniører, humanister, jurister og mange andre fagretninger.
• Udlandslegater: Studieophold, udveksling og praktik i udlandet. Typisk kræver de en godkendt udvekslingsaftale eller indskrivning på et udenlandsk universitet.
• Sociale legater: Legater til studerende med særlige økonomiske eller sociale udfordringer. Nogle fonde prioriterer enlige forsørgere, studerende med handicap eller førstegangsakkademikere.
• Forskningslegater: Primært til specialestuderende, ph.d.-studerende og postdocs. Dækker ofte rejser til konferencer, feltarbejde eller laboratorieudstyr.
• Regionale legater: Mange lokale fonde støtter studerende fra bestemte kommuner eller regioner. Disse har typisk færre ansøgere og dermed bedre chancer.

2. Hvor finder du studenterlegater?

Den største udfordring for studerende er at finde relevante legater. Der findes flere tusinde muligheder, men de er spredt ud over mange kilder. Her er de vigtigste steder at kigge:

• Dit universitets legatportal: Alle danske universiteter har en legatoversigt. KU, AU, SDU, AAU, DTU, CBS og RUC har alle dedikerede sider med legater specifikt til deres studerende.
• Legatbogen: Danmarks mest omfattende legatdatabase med over 5.000 fonde og legater.
• SU-styrelsens legatliste: Officiel oversigt over uddannelseslegater fra staten.
• Fondsmatch: Vores platform samler over 7.400 legater, som du kan filtrere efter kategori, beløb og ansøgningsmetode.
• Fagforeninger og studenterorganisationer: Mange fagforeninger (IDA, DJØF, DM) og studenterforeninger administrerer egne legatordninger.

3. De vigtigste fonde for studerende

Disse fonde uddeler regelmæssigt legater til studerende i Danmark:

• Oticon Fonden: Støtter studerende inden for audiologi, men også bredere uddannelsesformål. Typiske beløb: 5.000-50.000 kr.
• Knud Højgaards Fond: Giver legater til dygtige studerende på alle niveauer. Ansøgningsrunder to gange årligt.
• Augustinus Fonden: En af Danmarks største fonde. Støtter uddannelse, forskning og kultur. Typisk 10.000-100.000 kr. til studerende.
• William Demant Fonden: Fokus på sundhedsvidenskab og teknologi, men har også bredere uddelinger.
• Uddannelses- og Forskningsministeriet: Administrerer statslige legater til studierejser og udveksling.
• Nordea-fonden: Støtter uddannelsesinitiativer med fokus på sundhed, motion og natur.
• Tuborgfondet: Fokuserer på unge og uddannelse, særligt iværksætteri og samfundsengagement.

Udover de store fonde findes der hundredvis af mindre, lokale legater. Mange kommuner har legater til lokale studerende, og mange erhvervsdrivende fonde støtter studerende inden for deres branche.

4. Typiske krav og kriterier

Hvert legat har sine egne kriterier, men de fleste studenterlegater kræver en kombination af følgende:

• Indskrivningsbevis: Du skal kunne dokumentere, at du er aktivt indskrevet på en godkendt uddannelse.
• Karakterudskrift: Mange fonde kræver gode karakterer, typisk et snit over 7 eller 10. Andre har ingen karakterkrav.
• Motiveret ansøgning: En personlig beskrivelse af, hvem du er, hvad du studerer, og hvorfor du søger legatet.
• Budget: Hvad skal pengene bruges til? Vær specifik: "Bøger til 6. semester: 3.200 kr., transport: 1.800 kr./md."
• Anbefaling: Nogle legater kræver en anbefaling fra en underviser eller vejleder.
• Økonomisk dokumentation: Årsopgørelse eller kontoudskrift, særligt ved sociale legater.

5. Sådan skriver du en stærk ansøgning

En studenterlegatansøgning er typisk en motiveret ansøgning på 1-2 sider. Her er den struktur, der virker bedst:

Tilpas altid din ansøgning til den specifikke fond. Læs fondens formålsparagraf og brug deres sprog. Hvis fonden støtter "dygtige og flittige studerende", så vis at du er dygtig og flittig med konkrete eksempler. Læs vores guide til den motiverede ansøgning for annoterede eksempler.

6. Skat og SU — det skal du vide

Legater kan påvirke din skat og SU. Her er de vigtigste regler:

• Skat: De fleste studenterlegater er skattepligtige. Dog er legater til dækning af dokumenterede studieudgifter (bøger, materialer, rejse) ofte skattefri. Tjek med SKAT eller din legatgiver.
• SU-fribeløb: Legater tæller som udgangspunkt ikke med i SU-fribeløbet, men skattepligtige legater kan påvirke din årsindkomst og dermed din ret til SU.
• Dokumentation: Gem altid kvitteringer for de udgifter, legatet dækker. Det er dit bevis over for SKAT, hvis legatet skal være skattefrit.

Læs vores guide til skat og legater for en grundig gennemgang af skattereglerne.

7. Fem fejl studerende begår

• Kun at søge de store legater: Konkurrencen er hård. Små, lokale legater har ofte bedre odds. Søg bredt.
• At sende samme ansøgning til alle: Fonde kan mærke en generisk ansøgning. Tilpas teksten til hver fond.
• At vente til sidste øjeblik: Start mindst 4 uger før fristen. Du skal bruge tid på research, skrivning og korrektur.
• At glemme bilag: Manglende bilag er den hyppigste årsag til afslag. Lav en tjekliste og kryds af.
• At overvurdere karakterer: Mange legater vægter motivation og formål højere end karakterer. Lad være med at undlade at søge, bare fordi dit snit ikke er perfekt.