Guides → Sport & idræt
Legater til sport og idræt
Dansk idræt drives af frivillighed og fællesskab — og af fondsstøtte. Hvert år uddeler danske fonde hundredvis af millioner kroner til sport, fra eliteatleter og ungdomshold til bredde-idræt, faciliteter og inklusionsprojekter. Denne guide viser dig, hvor pengene er, og hvordan du får del i dem.
Indhold
1. Typer af idrætslegater
Idrætslegater dækker et bredt spektrum:
- Elitestøtte: Legater til talentfulde atleter til træning, udstyr, rejser til konkurrencer og leveomnkostninger under træning. Typisk 10.000-100.000 kr.
- Ungdomsidræt: Støtte til ungdomshold, talentudvikling, stævner og lejre. Mange fonde prioriterer børn og unge.
- Bredde-idræt: Projekter der får flere til at dyrke sport — motionshold, gadeidræt, seniorsport, handicapidræt.
- Faciliteter og udstyr: Kunstgræsbaner, klatrevægge, haller, redskaber. Typisk store bevillinger (100.000 kr. - flere mio. kr.).
- Inklusion: Projekter der gør idræt tilgængeligt for udsatte grupper — flygtninge, handicappede, socialt udsatte børn.
- Uddannelse: Trænerkurser, dommerkurser, lederudvikling i idrætsforeninger.
2. Legater til individuelle atleter
Som individuel atlet kan du søge legater til at dække de udgifter, der ikke er dækket af din klub eller forbund:
- Rejser til internationale stævner: Fly, hotel, startgebyrer. Mange fonde støtter dette, særligt for unge atleter.
- Udstyr: Specialudstyr kan være dyrt — cykler, sejlbåde, kajakker, skiudstyr. Fonde kan dække hele eller dele af udgiften.
- Træningslejre: Højdeophold, tekniklejre, forberedelse til store mesterskaber.
- Leveomkostninger: Nogle fonde giver atleter et månedligt stipendium, så de kan fokusere på træning.
De vigtigste kilder til individuelle atleter er Team Danmark (for eliteatleter), specialforbundenes egne legater, og private fonde som Nordea-fonden og TrygFonden. Din klub og dit forbund kan ofte hjælpe med at identificere relevante muligheder.
3. Fondsstøtte til idrætsforeninger
Idrætsforeninger er blandt de mest succesfulde fondsansøgere i Danmark. Fonde elsker at støtte foreninger, fordi de skaber synlige resultater i lokalsamfundet. Her er, hvad I typisk kan søge til:
- Nye aktiviteter: Opstart af nye hold, nye sportsgrene, motionsprogrammer for nye målgrupper.
- Faciliteter: Renovering af klubhus, nye baner, belysning, omklædningsrum. Store fonde (Nordea-fonden, TrygFonden, Lokale og Anlægsfonden) giver ofte store bevillinger til dette.
- Events: Stævner, turneringer, sportsfestivaler, åbent hus-arrangementer.
- Inklusion: Projekter der inkluderer flygtninge, handicappede, socialt udsatte børn og inaktive borgere.
- Frivilligudvikling: Trænerkurser, lederkurser, rekruttering af nye frivillige.
Vigtigt: Søg ikke driftsstøtte
De fleste fonde støtter ikke daglig drift (husleje, forsikring, kontingentunderskud). Formulér din ansøgning som et projekt med et klart mål, en begyndelse og en slutning. Fx ikke "Vi har brug for penge til klubben" men "Vi lancerer et 8-måneders program for 30 inaktive børn i Vollsmose".
4. De vigtigste sportsfonde
- Nordea-fonden: Danmarks største fond for idræt og motion. Støtter bredde-idræt, facilitetsprojekter og sundhedsfremmende aktiviteter. Typisk 50.000-500.000 kr. Meget tilgængelig for lokale foreninger.
- TrygFonden: Fokus på tryghed og sikkerhed i idræt. Svømning, førstehjælp, ulykkesforebyggelse. Store bevillinger til strukturelle projekter.
- Lokale og Anlægsfonden: Specifikt til sportsfaciliteter — haller, baner, legepladser, aktivitetsrum. Store bevillinger (250.000 - 5 mio. kr.).
- DIF og Team Danmark: Støtter eliteidræt og talentudvikling. Søges typisk via dit specialforbund.
- DGI: Støtter foreningsidræt og breddeidræt. Har egne puljer og rådgivning til fondsansøgninger.
- Lokale sparekassefonde: Mange lokale sparekassefonde (fx Sparekassen Kronjyllands Fond, Sparekassen Sjælland-Fyns Fond) støtter lokale idrætsforeninger. Små men tilgængelige bevillinger.
- Lions og Rotary: Lokale klubber støtter ofte ungdomsidræt og inklusion i sport.
5. Ansøgningen: Sådan griber du det an
Sportsansøgninger skal være konkrete og talbaserede. Her er en effektiv struktur:
1. Hvem er I: Foreningens navn, størrelse, antal medlemmer, sportsgrene, lokation. 2-3 sætninger.
2. Hvad vil I: Beskriv projektet konkret. "Vi vil anlægge en multibane på 800 m2 bag klubhuset" eller "Vi lancerer et gratis fodboldprogram for 40 flygtningebørn i alderen 8-14 år".
3. Hvem får gavn: Antal deltagere, målgruppe, geografisk rækkevidde. Brug tal.
4. Hvad koster det: Detaljeret budget. Vis egenfinansiering og andre fondsansøgninger.
5. Hvad sker der bagefter: Kan aktiviteten fortsætte efter fondsperioden? Hvordan vedligeholder I faciliteten?
Se vores eksempel på en komplet fondsansøgning og vores komplette guide til fondsansøgning for at komme i gang.
6. Seks tips til sportsansøgninger
- Fremhæv den sociale effekt: Fonde støtter ikke bare sport — de støtter sundhed, fællesskab, inklusion og trivsel. Beskriv den bredere værdi af jeres projekt.
- Vis lokalt engagement: Nævn antal frivillige, trænere, bestyrelsesmedlemmer. Det viser, at foreningen lever og har kapacitet.
- Tag fotos: Billeder fra jeres aktiviteter er guld i bilagene. De gør ansøgningen levende.
- Søg lokalt først: Lokale sparekassefonde og Lions-klubber er de letteste at få bevilling fra. Brug dem som springbræt til større fonde.
- Indhent tilbud: Hvis I søger til udstyr eller faciliteter, vedlæg konkrete tilbud. Det viser, at I har gjort jeres forarbejde.
- Brug DGI's rådgivning: DGI tilbyder gratis sparring på fondsansøgninger til idrætsforeninger. Brug den hjælp.
Find sportslegater til dit formål
Søg i over 7.400 fonde og legater. Filtrer efter sport, beløb og metode — og brug AI'en til at skrive din ansøgning.