Fondens formål
Fonden yder støtte til 1) patientnær forskning inden for sygdomsforebyggelse, -diagnostik og behandling i Danmark. 2) forskning i bæredygtig energi. Der skal være tale om en indsats, der kan medvirke til at udbrede brugen af energieffektive og vedvarende energiteknologier. 3) projekter og aktiviteter, der kan bidrage til at skabe en positiv forandring hos børn/ unge i Danmark, som oplever vanskelige livsvilkår.
Støtter
Vissing Fonden støtter forskning i bæredygtig energi for alle. Der skal være tale om en indsats, der kan medvirke til at udbrede brugen af energieffektive og vedvarende energiteknologier. Bæredygtig energi er et af FN’s 17 verdensmål, som indgår i udviklingsdagsordenen frem mod år 2030. Det er en forudsætning for tildeling af midler, at bevillingen kan være med til at gøre en synlig forskel gennem lokalt forankrede forsøg med nye energiteknologier og/eller udbrede kendskabet til de forretningsmæssige potentialer i den forbindelse. Der ydes støtte til løn til faste medarbejdere og til gennemførelse af forsøg og eksperimenter, herunder mindre udgifter til udstyr. Det er en forudsætning, at bevillingen administreres af institutionens økonomikontor og i henhold til de til en hver tid gældende offentlige regler for sådan administration.
Støtter ikke
Der ydes ikke støtte til løn og ledsagende omkostninger til Ph.d.-stillinger, basisforskning, rejse- kursus- og kongresudgifter, studieophold eller publikationer.
Beskrivelse
Ansøgninger vurderes og uddeling foretages 3 til 4 gange årligt med det formål, at kunne yde støtte relativt hurtigt.
Beløb
Ansøgningsmetode
Fondens ansøgningsskema skal benyttes ved ansøgning. Findes på på fondens hjemmeside: www.vissingfonden.dk.