Projekter, der bringer dagslys og frisk luft ind i hverdagen
Villum Fonden
Fondens formål
Fondens formål er gennem videreførelse af stifterens virksomheder at virke for en række samfundsnyttige formål: Støtte til teknisk og naturvidenskabelig forskning, sociale indsatser i Central- og Østeuropa og Grønland, kunstneriske og kulturelle projekter, samt miljømæssige formål. Derudover uddeler fonden 3 priser: Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning, Bygningskomponentprisen, samt Dagslysprisen - sidstnævnte uddeles i samarbejde med Veluxfonden.
Støtter
Projekter, der kan øge den daglige mængde dagslys og frisk luft i vores hverdag, ved at rykke traditionelle indendørsaktiviteter ud – og få det sunde udemiljø ind i hverdagens rutiner Projekter, der udvikler nye eller gentænker allerede kendte løsninger på, hvordan vi kan opholde os mere udendørs – eller på grænsen mellem inde og ude Gerne projekter der er udviklet på tværs af interessegrupper og organisationer til inspiration og udbredelse af projekternes effekt Klasse- og fritidskammerater, kolleger, naboer, venner m.fl., der har en ny, anderledes, inspirerende og/eller kreativ idé til, hvordan man kan forbedre jeres udefaciliteter og motivere til at tilbringe mere tid i den friske luft Organisationer, der har innovative projektidéer til, hvordan man kan motivere til at flytte kulturelle- og rekreative fritidsaktiviteter udendørs Skoleklasser m.fl, der har nytænkende idéer til, hvordan man kan få mere lys og frisk luft ind i skoledagene Arkitekter og bygherrer, der har idéer til nytænkning eller videreudvikling af arkitektoniske koncepter, der beskæftiger sig med overgangen mellem inde og ude Mindre igangsættende projekter med DKK 100.000 - 500.000 Større bygningsrelaterede projekter med DKK 1-5 mio.
Støtter ikke
Større all round renoveringer af skoler, institutioner og bygninger i det hele taget Opgradering af bygninger, såsom udskiftning af større vinduespartier, ventilationssystemer, tilbygninger m.m. (vi ønsker kun originale og nytænkede projektidéer)
Beskrivelse
Programmet annonceres på fondens hjemmeside og har frist i juni måned.
Beløb
Ansøgningsmetode
Det elektroniske ansøgningsskema er tilgængeligt på fondens hjemmeside i ansøgningsperioden. Alle dokumenter skal være i PDF-format. Hver fil må max. fylde 5 MB. Alle dokumenter uploades som separate PDF-filer.