Tidligere medarbejdere ved Kraks Forlag A/S eller disses enker
Kraks Fond
Fondens formål
Kraks Fond yder støtte til gavn for dansk handel og industri samt understøttelse til lægers enker i økonomisk trang, slægtninge af Ove og Else Krak og til tidligere medarbejdere ved Kraks Forlag A/S eller deres enker samt støtte til forskellige samfundsnyttige formål efter bestyrelsens skøn.
Støtter
Tidligere medarbejdere ved Kraks Forlag A/S, der omfatter personer, som kan godtgøre, at de har været ansat i Kraks Forlag A/S, CVR-no. 10629241, herunder eksempelvis gennem dokumentation for, at Kraks Forlag A/S har betalt ATP-bidrag for de pågældende personer Tidligere medarbejderes enker. Her forstås kvinder, der har været gift med en tidligere medarbejder ved Kraks Forlag A/S, og hvor den pågældende medarbejder er død samtidig med, at den overlevende hustru ikke på ny er blevet gift
Beskrivelse
Kraks Fond kan stille yderligere betingelser og vilkår for den eventuelle støtte, herunder krav om modtagelse af yderligere oplysninger, dokumentation, løbende rapportering og/eller en afsluttende rapport for forløbet og status for den aktivitet eller det formål, som støtten vedrører og for anvendelsen af støttebeløbet. Dette vil i givet fald fremgå af fondens svar på ansøgningen og/eller af det eventuelle støttetilsagn.
Ansøgningsmetode
Ansøgning sendes digitalt via ansøgningsplatformen OnlineLegat. Et link hertil findes på vores hjemmeside under "uddelinger". Det er ansøgerens ansvar at sikre, at de af ansøgeren afgivne oplysninger, herunder i det anvendte ansøgningsskema med tilhørende bilag, er sande, korrekte og fyldestgørende.