Kunstneriske aktiviteter, der inkluderer et kritisk konstruktivt perspektiv i forhold til samfund eller kultur, og som bidrager til øget ligestilling for samfundstrængte personer eller grupper.
Kirsten og Niels Reisbys Fond
Fondens formål
Fondens formål er at støtte kulturelt – kunstneriske aktiviteter og/eller sociale aktiviteter, der inkluderer et kritisk konstruktivt perspektiv i forhold til samfund eller kultur, og som bidrager til øget ligestilling for samfundstrængte personer eller grupper. Der kan søges til individuelle såvel som kollektive, nationale som internationale aktiviteter. Der kan søges støtte til eksempelvis uddannelse og videreuddannelse, forskning og udviklingsarbejder, aktioner, foreningsarbejde, studierejse, medieproduktion og udstillinger.
Beskrivelse
Legater udloddes i udgangspunktet én gang årligt med ansøgningsperiode fra 1. juli - 31. oktober. Ansøgninger modtages via fondens hjemmeside; reisbyfonden.dk. Bestyrelsen forventer at kunne udlodde legater på op til kr. 250.000, men det er bestyrelsen, der suverænt bestemmer størrelsen af udlodningen til det enkelte projekt. Henvendelser til fonden skal ske via kontaktformularen på fondens hjemmeside; https://reisbyfonden.dk/kontakt/