Studieophold i udlandet (sygeplejestuderende)
Aage og Johanne Louis-Hansens Fond
Fondens formål
Fondens uddelingspolitik er fastlagt med udgangspunkt i Fondens fundats og er udmøntet i tre hovedkategorier. 1) Kunst & Kultur 2) Forskning & Uddannelse 3) Sociale & Velgørende initiativer. Fonden ønsker at støtte projekter, som fremmer samfundets fællesskab, fortsatte udvikling og trivsel. Områderne favner bredt, og Fonden støtter institutioner, foreninger og enkeltpersoner.
Støtter
Fonden støtter sygeplejestuderendes mulighed for at dygtiggøre sig i udlandet. I bedømmelsen af ansøgninger indgår en samlet vurdering af den studerendes faglige formål og personlige motivation for at søge udenlands. Herudover indgår karakterer og budget i vurderingen. Vi prioriterer ansøgere, som har udvist solid studieforankring, og som lægger udlandsopholdet sent i uddannelsesforløbet. For at komme i betragtning til støtte er det en forudsætning, at: Studieopholdet tidligst gennemføres på 4. semester, og at ansøger har bestået 1. og 2. semesters eksaminer Opholdet for 4. semester-studerende udløser mindst 10 ECTS-points og varer mindst 6 sammenhængende uger (dvs. minimum 6 x 5 studierelevante dage) Opholdet for 6. og 7. semester-studerende udløser mindst 5 ECTS-point og varer mindst 3 sammenhængende uger (dvs. minimum 3 x 5 studierelevante dage) Opholdet er skriftligt bekræftet af den danske uddannelsesinstitution med angivelse af opholdets varighed og det tilknyttede antal ECTS-point Studieopholdet ikke er påbegyndt på ansøgningstidspunktet Der ikke tidligere i studieforløbet er modtaget støtte fra Fonden til et udlandsophold
Beskrivelse
Vi anbefaler, at der søges i god tid og mindst 6 måneder før projektet påbegyndes. Vi har ingen ansøgningsfrister, men behandler ansøgninger løbende. Kort tid efter afgørelsestidspunktet modtager du svar pr. e-mail. Fonden tilbyder ikke begrundede afslag.