Videregående uddannelser og sprogkurser i ind- og udland samt studier af andre befolkningers levevilkår - Næste ansøgningsrunde åbner d. 23 maj 2026.
Fonden fra Familien Schmidt, "Kongehuset" Gejsing
Fondens formål
Fonden er en almennyttig og almenvelgørende fond. Fondens formål er fortrinsvis at uddelemidler til personer, der måtte søge en længevarende uddannelse, såvel som videreuddannelse i ind- og udland samt personer, der har ydet en særlig indsats efter bestyrelsens skøn. Fonden kan endvidere bevilge midler til ansøgere, der ønsker korterevarende sprogkurser i såvel ind- som udland og til ansøgere, der ønsker at studere andre befolkningers levevilkår, når studieturen har til formål at udbrede kendskabet til disse befolkningers levevilkår. Det pointeres, at disse rejser ikke må have karakter af turistmæssige rejser. Fondens bestyrelse kan som vilkår for bevilling af legatet stille krav om, at ansøgeren udarbej-der en kort redegørelse af resultatet af uddannelsen/kurset. Fonden er ikke erhvervsdrivende.
Støtter
Videregående uddannelser i ind- og udland Sprogkurser i ind- og udland Studier i andre befolkningsgruppers levevilkår
Støtter ikke
Ungdomsuddanelse samt folkeskole Rejser af turistmæssig karakter
Beskrivelse
Ansøgninger modtages ikke udenfor ansøgningsperioden.
Ansøgningsmetode
NB! Undlad venligst at medsende personfølsomme oplysninger. Skriv venligst, at I har har fundet fonden gennem legatbogen.dk hvis det er tilfældet. Ved spørgsmål kan Maria K. Moesgaard Sandvej kontaktes på mail eller tlf. 51295831.